Ømme muskler opstår når der sker små brud i muskelstrukturen

Alle der er fysisk aktive har på et tidspunkt oplevet, at man en dag eller to efter får ømme muskler. Musklerne føles stive og man har svært ved at komme op og ned af trapperne eller ud af sengen. Der findes dog en helt naturlig forklaring på dette problem.
Fænomenet hedder muskulær hyperalgesi, og de ømme muskler opstår, når man enten bruger musklerne meget mere end de normalt bliver, eller når man såkaldte excentrisk arbejde. Dette betyder, at man strækker en muskel til dens yderposition. Der er flere måder hvorpå man kommer i denne situation f.eks. når man går eller løber op eller ned af noget stejlt, laver havearbejde, samt når man står på ski. Der findes mange andre ”muligheder” at få ømme muskler på, men generelt drejer det sig om, om musklen er trænet eller ej.

Alt efter hvor trænet ens muskler er, kan der komme små skader i muskelstrukturen, hvilket betyder, at dens interne struktur bliver ødelagt. Sker dette frigives en række forskellige stoffer, der kan medføre en form for betændelse, hvilket gør nerverne mere følsomme. Denne proces sker først efter en til to dage og stopper igen efter tre til fire dage, hvorefter de ømme muskler vil forsvinde. Dette er grunden til, at mange, der ikke træne inden skiferien, oplever, at anden og tredje dagen på ski kan være meget hård.

Selv om man er vant til at dyrke meget motion, så kan man godt få ømme muskler efter hårdt fysisk arbejde. Det drejer sig om, at musklerne komme ud i uvante positioner, så hvis man er vant til at dyrke meget fitness, så kan man stadig godt opleve at få ømme muskler efter f.eks. havearbejde, da man anvender kroppen anderledes.

 

About the Author