Holmegaardshuset

Hvad skal der til, før man bliver en god forælder?

Når først man er blevet forælder, er det aller vigtigste at skabe et godt liv for sine børn. Og det er der rigtig mange aspekter i. For det handler både om at vise omsorg, om at skabe trygge rammer, om at sætte nogle rammer op og om at lære, hvad der er rigtigt og forkert. Men hvordan sikrer man, at man når omkring alle hjørner? Og hvad hvis man ikke gør, svigter man så sit barn?

Udfordringer som forældre

Det er nemmere sagt end gjort at skabe de helt perfekte rammer for sine børn. Og der er formegentlig ikke én eneste person i verden, som kan sige, at deres børneopdragelse har været helt perfekt. Man lærer løbende af sine fejl – kun sådan kan man blive klogere, og det gælder til dels også for forældre. Nogle gange kan der dog være ydre forhold, som gør, at der er ekstra mange udfordringer med at opdrage sine børn. På opholdsstedet Holmegaardshuset har man også fokus på at hjælpe forældre med at udvikle redskaber inden for opdragelse. Flere af forældrene har efter endt ophold lært en masse om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Men det kan være vanskeligt at komme til det punkt uden hjælp udefra.

Rigtig mange par flytter fra hinanden, så i nogle tilfælde er der tale om eneforældre, som lige pludselig står med alt balladen selv. Det kan være en kæmpe omvæltning, som nogle gange påvirker, hvor meget overskud der er til børnene. Undersøgelser viser, at stress er mere udbredt blandt forældre, der er alene sammenlignet med et par, der er to om tingene. En af metoderne til at imødekomme denne udfordring er ved at pleje og styrke sit netværk. Tag kontakt til naboer og tag del i foreningslivet. Det er essentielt, at der er nogen at trække på, når det brænder på.

En dårlig barndom kan skabe problemer, når man selv bliver forældre

Der er også familier, som er socialt udsatte, hvorfor udgangspunktet er et helt andet. Her gælder det, at de helt basale ‘regler’ i forhold til at tage sig af sit barn mangler. For udefrakommende kan det måske være svært at forstå, at omsorg og tryghed ikke kommer helt automatisk. Men hvis du eksempelvis aldrig selv har oplevet det, har du ikke noget at spejle dig i. Hvis du eller nogen omkring dig har udfordringer i hjemmet og måske har indset, at det kræver hjælp udefra, før familien kan fungere, findes der muligheder. Holmegaardshuset er et opholdsted, hvor man både tager imod børn og unge alene, hele familier samt par, der snart skal være forældre.

Meningen med et sådant sted er at give forældrene de fornødne redskaber til at kunne klare hverdagen og skabe gode rammer for børnene. Det handler især om mentalisering – om at tyde barnets signaler og kunne reagere herpå. Igen kan det lyde som noget basalt, men forestil dig, at du aldrig har oplevet en sådan empati fra dine egne forældre – så kan det være vanskeligt pludseligt at skulle gøre.

Holmegaardshuset er placeret på Sjælland i Fensmark. Læs mere her.

 

 

About the Author