Guide til SEO

Sådan forbedrer du din hjemmeside

Hvis du har en hjemmeside, som du gerne vil have, at folk besøger, bør du benytte dig af SEO. SEO står for Search Engine Optimization – på dansk søgemaskineoptimering – og er et nødvendigt redskab i dagens forretningslandskab.

I korte træk handler SEO om at forbedre din hjemmeside, således at du stiger til tops på Google, og du dermed bliver fundet af brugerne. Hvis du selv lige overvejer, hvor ofte du bruger Google til at finde en virksomhed eller til at dække et behov, så ved du, hvor vigtigt det er at ranke højt. Ranker du højt, vil din hjemmeside (og dit produkt eller ydelse) blive eksponeret for langt flere mennesker, end hvis tilfældet er det modsatte. Du kan jo i samme forbindelse tænke over, hvor ofte du går videre til side 2 eller 3. Ikke så ofte? Så ligner du de fleste andre mennesker.

Hvis du ønsker en udtømmende og dybdegående guide til, hvordan din hjemmeside forbedres, bør du læse denne SEO-guide.

Første trin i SEO

Et af de første trin er at identificere, hvilke søgeord du skal fokusere på. Søgeord er de nøgleord, som du gerne vil blive fundet via på Google, og som du derfor skal have implementeret på din hjemmeside. Det er dog meget vigtigt at understrege, at du ikke bør fokusere på, hvad DU gerne vil blive fundet på – du skal fokusere på det, som DINE BRUGERE søger på. Hvis du fokuserer på søgeord, som ingen søger på; ja, så hjælper det ikke noget at ligge nummer 1.

Så første trin: identificer relevante søgeord.

Hvordan forbedres sitet så yderligere?

Når du har fundet søgeord, gælder det om at optimere din hjemmeside ud fra disse søgeord. Du skal implementere dem i dine tekster, og du skal sørge for, at dit indhold afspejler søgeordene. De skal komme naturligt i teksten, så det hjælper ikke noget blot at proppe dem ind tilfældige steder.

Derudover kommer der en helt liste over ting, som du skal fokusere på, hvis din hjemmeside skal være god inden for et SEO-perspektiv. Du skal have styr på de tekniske ting: Er der nogle døde sider? Er h-tags (overskrifter) i orden? Er loadtiden acceptabel? Du skal også overveje, om din hjemmeside mangler indhold. Skal der skrives flere tekster? Har du mulighed for at producere mere visuelt materiale såsom video og billeder? Det visuelle materiale bliver mere og mere vigtigt inden for SEO – og generelt den digitale verden – hvorfor du med fordel kan fokusere på dette.

Held og lykke med det påbegyndte SEO!

Tags :

About the Author