Dansk Boligforsikring: tryghed med ejerskifteforsikring

Dansk Boligforsikring sørger for tryghed i den nye bolig

Når du flytter ind i en ny bolig – hvad end det er første gang eller ej – er der behov for at føle tryghed i maven. Hvis der er tale om en bolig, du har købt, er behovet endnu større. Man kan ikke undgå at tænke over, om man nu også har gjort det rigtigt, og om der vil dukke uforudsete udgifter op. En af måderne, man kan imødekomme dette på, er ved at forsikre sig i forbindelse med ejerskifte. Både en ejerskifteforsikring, husforsikring og indboforsikringer er boligforsikringer, der kan give lidt mere tryghed i maven. Dansk Boligforsikring har den største markedsandel, når det kommer til ejerskifteforsikringer og er således danskernes favorit. Læs om fordelene ved forsikringen her.

Ejerskifteforsikring dækker, hvis den pågældende skade er uforudset

I grove træk dækker ejerskifteforsikringen de skader, fejl og mangler, som allerede var til stede, da du flyttede ind i boligen, men som ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Man skal derfor skelne mellem alt det, der var til stede, og alt det, der først opstår senere af skader. Sidstnævnte vil være nærliggende til husforsikringen.

Med dette i mente er det dog ikke samtlige skavanker, man kan forvente vil blive dækket af ejerskifteforsikringen. Så man kan sige, at det giver tryghed til en rimelig grænse. Når en skade vurderes, og der tages stilling til, om den skal dækkes af ejerskifteforsikringen, sammenlignes der med lignende huse. Man tager husets alder og type i betragtning og vurderer herudfra, om skaden er forventelig eller uforudset. Her er tilstandsrapporten en god indikator for, om skaden er forventelig. I tilstandsrapporten er der vedlagt en hustypebeskrivelse, som beskriver vigtige forhold ved danske huse. Du kan således slå op og finde din bolig og eksempelvis se, om der er særlige forhold at være opmærksom på.

Et eksempel på en skade

Dansk Boligforsikring er ofte ude at besigtige en skade. I forlængelse af ovenstående pointer omkring skadens forventelighed, kan du se, hvordan det går til, når en skade vurderes. I videoen nedenfor er Lars fra Dansk Boligforsikring ude at kigge på en fugtig kælder. I dette eksempel vil skaden være forventelig og derfor ikke dækket af ejerskifteforsikringen:

About the Author