Virksomheder der har flere biler tilsluttet deres daglige arbejdsgang kan ofte komme til at opleve forvirring eller mangel på overblik i forbindelse med bilernes placeringer og bevægelser. Manuel ruteplanlægning kan tage meget lang tid, og unødvendig kommunikation mellem medarbejdere frem og tilbage kan også sagtens spares væk uden problemer. Flådestyring kan være redskabet til at forenkle disse ting og få tingene til at flyde mere i virksomhedens daglige drift.
Overblik ved hjælp af flådestyring
Flådestyring er kort sagt et system, der samler alle virksomhedens biler, lastbiler, trailere og så videre under ét. Det er et program med GPS sporing af alle disse ting, så man fra kontoret kan danne sig et uvurderligt overblik over, hvor medarbejderne befinder sig på deres ruter.
Gennem flådestyring bliver ruteplanlægning meget nemmere og smartere. Avanceret GPS teknologi gør, at man kan planlægge ruter, der udnytter virksomhedens resourcer på den optimale måde, samtidigt med, at deadlines bliver overholdt overfor kunden. Hvis man skulle opleve forsinkelser på leverance af varer eller medarbejdere, kan kunden lynhurtigt blive informeret om dette, idet de også i mange systemer kan have adgang til en virksomheds flådestyring.
Det kan også være, at man i firmaet modtager mange opkald med et akut behov for en medarbejder. Dette kan for eksempel gøre sig gældende i et håndværkerfirma. Normalt kan det i sådanne situationer være ret besværligt på kontoret at finde ud af, hvilke medarbejdere der er ledige, og derefter hvilken en, som er tættest på. Men flådestyring eliminerer disse problemer, idet alle medarbejdere kan tilkobles og projiceres op på et interaktivt kort på kontoret. Dette danner basis for bedre og mere enkel virksomhedskommunikation, foruden optimering af arbejdstider og arbejdsopgaver.
Der findes mange firmaer, der kan sætte avanceret flådestyring op til virksomheder. De enkelte systemer skal naturligvis skræddersyes til de konkrete, individuelle behov for hver enkelt virksomhed, ligesom der også er mange til- og fravalg, som skal foretages. Der er dog ikke nogen tvivl om, at alle virksomheder med flere transportmidler tilknyttet vil have stor gavn af at se nærmere på, hvordan de kan udnytte flådestyring i deres forretningsplan. Det vil nemlig afspejle sig i den interne harmoni og også i årsregnskabet.