Jonathan Løw mener, at danske ledere og iværksættere bør læse noget mere filosofi
Ifølge den succesfulde forfatter og iværksætter Jonathan Løw er det vigtigt, at danske iværksættere og erhvervsledere i fremtiden begynder at læse noget mere filosofi. Jonathan Løw forklarer, at det ikke behøver at være på universitetet, men fint blot kan være i fritiden.
Jonathan Løw mener, at vi står et sted i verdenshistorien, hvor vi er kommet så langt med innovation og disruption, at vi er nødt til igen at turde re-orientere den økonomiske tænkning. Herunder eksempelvis hvorfor vi overhovedet bedriver iværksætteri og skaber virksomheder som menneskerace.
Jonathan Løw fortæller, at man på CBS har en studieretning, der kombinerer erhvervsøkonomi og filosofi. FLØK kaldes det. Det er et tiltag, der ifølge Jonathan Løw nyder stor international bevågenhed, fordi CBS som nogle af de eneste i verden bringer filosofi i spil i forhold til erhvervsøkonomi igennem SLØK.
Jonathan Løw er af den overbevisning, at verden har brug for dette fokus. Jonathan Løw mener, at verden har brug for, at vi anskuer iværksættere som andet og mere end nytteskabere, profitmaksimerende organisationer og lykkesøgende individer. Verden har brug for, at vi taler mere vi og mindre jeg, forklarer han.
Verden har brug for, at vi bruger vores entreprenante evner til at mindske lidelse, løse globale problemstillinger og til at hjælpe andre til at blive selvhjulpne. Iværksætteri er den drivkraft, der kan forandre liv og samfund, og den entreprenante vej kan skabe den gode verden, som NGO-tankegangen aldrig rigtig har formået, tror Jonathan Løw på. Og han har selv tidligere skabt flere virksomheder i netop den ånd.
Overfor ”verdens behov” står argumentet om, at det skal verden ikke blande sig i, forklarer Jonathan Løw. At det er op til det enkelte individ. At vi hver især er vores egen lykkes smed, og at tale om verdens behov på den måde er én stor socialistisk vildfarelse. At det at skabe nytte er nok i sig selv. At man ikke kan tvinge det ned over andre, hvordan de bør/ønsker at leve deres liv.
Men for Jonathan Løw er verden ikke så sort-hvid, og han tror på, at sandheden skal finde et sted imellem disse to yderpunkter. Han forklarer, at man fra forskningen ved, at når mangemillionærer begynder at bruge af deres penge på at hjælpe andre, så oplever begge parter en glæde. Og for mangemillionæren er det en glæde, som langt overstiger den, han nogensinde har oplevet igennem forbrug og eget-fokus.
Det kan altså være overordentligt glædeligt og tilfredsstillende for den enkelte at mindske lidelse i verden, forklarer Jonathan Løw, og det skyldes, at det tilfører vores tilværelse mening.
Derfor er Jonathan Løw fortaler for denne positive synergi imellem individ og verden, og Løw mener, at vi én gang for alle bør gøre op med termen ”egen lykkes smed”, der er en mærkelig og misforstået sproglig konstruktion ifølge ham. Jonathan Løw forklarer, at uagtet politisk ståsted og fordelingspolitisk observans så har mennesket aldrig eneansvar for sit eget liv og lykke. Vi er ontologisk set et udsat verden og er derfor snarere hinandens lykke smede, forklarer Jonathan Løw.
Løw understreger, at det faktum ikke betyder, at der er noget galt med at forfølge sine egne drømme og mål i livet. Det betyder blot, mener Jonathan Løw, at mening og værdi her i verden ikke kan reduceres til, hvad den enkelte får ud af sine bestræbelser. Igennem at forholde sig filosofisk til sit liv og verden og den ofte heraf følgende (selv)indsigt, opstår ofte, hvad den danske psykolog Svend Brinkmann snedigt kalder selvudsigt.
Selvudsigten er, uddyber Jonathan Løw, ikke nogen politisk eller religiøs holdning. Det er først og fremmest en forståelse af, hvad det vil sige at være og gøre som et ordentligt menneske. Og herunder at business aldrig må blive business for business’ skyld, slår Jonathan Løw fast. Selvom Gud muligvis ikke findes, så eksisterer kravet om at gøre det gode!
Jonathan Løw har selv læst sprog og idéhistorie på universitetet, og her læste han bl.a. tekster af den danske filosof K.E. Løgstrup, der ifølge Jonathan Løw skriver om noget, der kaldes ”den etiske fordring”:
“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.
Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”
Jonathan Løw oversætter ovenstående til mere nutidigt dansk med ordene: Den etiske fordring er kravet om at gøre det gode. Enten formuleret som buddet om næstekærlighed i Matth. 22,39 eller som et kategorisk imperativ formuleret af Immanuel Kant, forklarer Jonathan Løw.
Det vanskelige ved dette krav kan ifølge Jonathan Løw være, at det almindeligvis befinder sig i en konflikt imellem tilbøjelighed og pligt, mellem egoisme og næstekærlighed etc. På den måde afslører selve kravet en brist, forklarer Jonathan Løw: Gjorde man af sig selv det gode, var det unødvendigt at stille krav.
Her er vi tilbage ved indlæggets begyndelse, og Jonathan Løw konkluderer derfor følgende:
At vi må stille krav til os selv, hinanden og til iværksættere og ledere, der rækker udover at tjene penge og gøre nytte. Vi får igennem filosofien indsigt i livet på en anden måde end igennem den daglige praksis og de daglige vaner, og vi bør give os selv og hinanden den gave at tilegne os den indsigt for på den måde at få et større perspektiv på livet og vores etiske rolle i verden. Forhåbentlig vil det også indenfor erhvervslivet føre til mere selvudsigt igennem selvindsigt.
Jonathan Løw er iværksætter, forfatter og foredragsholder. Book et foredrag med ham lige her.
