Skal der mere varme i stuen så fyr med træpiller. Træpiller er en ny slags fyringsmiddel, som er nem at arbejde med, og som kræver mindre oprydning end almindelige brændekævle.
Vil du gerne have lidt mere hygge og varme ind i din stue og dit hjem, men gider du ikke alt bøvlet med en almindelig pejs eller brændeovn? I så fald, så kan du overveje at anvende træpiller. Piller er en ny slags fyringsmiddel, som er lette at fyre med og kommer i praktiske poser, som kan stå diskret i et hjørne af stuen eller i et baglokale.
Hvad er træpiller?
Pller er en fyringsmetode, som er kommet mere og mere frem i Danmark indenfor de senere år. Piller er her lavet af savsmuld og andre restprodukter i forbindelse med bearbejdning af træ. Disse restprodukter er efterfølgende presset hårdt sammen til en pille-lignende form.
Piller fås i to forskellige udgaver, som er henholdsvis 6 og 8 milimeter lange. I Danmark anvendes for det meste 8 milimeter.
Hvor kommer træpiller fra?
Danske forbrugere køber piller til deres pillefyr fra mange forskellige lande. Naturligvis producerer vi mange piller selv i Danmark, men sandheden er, at der ikke er nok skov i Danmark til fuldstændig at dække efterspørgslen efter piller.
Konsekvensen af dette har været, at vi over de sidste år har importeret mange piller fra udenfor Danmarks grænser. Dette har især vores nabolande draget godt af, hvor vi blandt andet har importeret mange piller fra lande såsom Polen, Sverige og Tyskland.
Fordele ved træpiller
Sammenlignet med andre fyringsmetoder, så er der mange gode grunde til at fyre med piller. Dette er især tilfældet med pillens nærmeste ´konkurrent´, den traditionelle brændekævle.
En brændekævle er her kendetegnet ved at optage meget plads samtidig med, at de ofte kan grise ganske meget. Derudover er dine brændekævle nogle gange lidt våde, hvilket gør, at de ikke brænder særligt godt.
Omvendt så er piller karakteriseret ved at være meget tørre pga. et lavt vandindhold. Dette gør, at de typisk brænder rigtig godt og stabilt. Derudover så kommer pillerne i store, praktiske poser og ligger ikke løst ude i det fri, som tilfældet jo er med brændekævle.
Endelig, så er piller også kendetegnet ved at have en høj forbrændingsprocent og en tilsvarende lav askeprocent. Dette gør, at dit efterfølgende oprydningsarbejde holdes på et meget lavt og særdeles rimeligt niveau.
Priser på træpiller
Priser på piller kan svinge ganske meget fra forhandler til forhandler. Derudover kan prisen også variere alt efter, hvorvidt du køber dine piller i Danmark eller i Tyskland. Prisen for en palle piller i Danmark vil ofte ligge på omkring 2000 kroner, plus eller minus et par hundrede kroner.
Omvendt så koster en palle tyske piller ofte omkring 1500 kroner. Dette skyldes, at den tyske moms på piller blot er 7 procent.
Hvordan anvender man piller?
For at fyre med piller, så skal du normalt have et decideret pillefyr. Et pillefyr er i denne forbindelse en speciel slags ovn, som er særligt indrettet til at håndtere dine piller.
Samtidig så sikrer et pillefyr, at brændværdien af dine piller udnyttes bedst muligt, hvilket over tid vil spare dig mange penge på dine fyringsudgifter.
Mere information omkring piller
Ønsker du mere information omkring køb og fyring af piller, så find masser af gode råd og vejledning online. Markedet for piller i Danmark er steget markant indenfor de senere år og online kan du få masser af god vejledning om, hvor du kan købe billige piller af en fornuftig kvalitet.